Demonstration mod CETA by Afrika Kontakt

Folketinget snart skal tage stilling til den vidtgående handelsaftale mellem EU og Canada (CETA). Bliver aftalen vedtaget, kan den få store konsekvenser for vores forbrugerbeskyttelse, demokratiske beslutningsprocesser og mulighed for at fremme ambitiøse klima og miljøtiltag.
Med CETA skal EU-landenes fremtidige love og regler nemlig udformes, så de tager endnu større hensyn til multinationale selskabers interesser end de gør i dag. Helt konkret betyder det, at landene får sværere ved at stille ambitiøse krav på områder som eksempelvis forbrugerbeskyttelse og klima og miljø.

Et af de mest kontroversielle punkter i CETA-aftalen er særdomstolen Investor State Dispute Settelement (ISDS eller ICS). Det er en domstol, hvorigennem multinationale virksomheder kan anlægge sag mod et land, hvis de vurderer at ny lovgivning i det pågældende land vil mindske selskabets forventede profit. Der er ingen grund til at tro, at dette ikke vil have omfattende konsekvenser for ambitiøse klimatiltag.

De canadiske miljø- og forbrugerorganisationer ved hvor galt det kan gå. Siden NAFTA-aftalen mellem Canada, USA og Mexico trådte i kraft i 1994, har canadiske politikere været under pres pga et stigende antal sagsanlæg, og det er gået hårdt ud over især canadisk miljøpolitik. Så allerede inden CETA er blevet godkendt, har vi fået en forsmag på, hvad der er i vente. I Canada fører en virksomhed sag mod delstaten Quebecs midlertidige stop for fracking. I EU blev et direktiv, som ville have dæmmet op for import af det klima- og miljøbelastende tjæresand fra Canada, udvandet af hensyn til den nye handelsaftale. I Tyskland fører svenske Vattenfall sag mod det tyske nej til atomkraft, en sag Vattenfall sandsynligvis vil vinde, hvis CETA bliver en realitet. Handelsaftalen CETA handler derfor om meget mere end toldsatser og muligheder for øget samhandel. CETA handler i høj grad om hvem der får lov til at styre hvilken udvikling vores samfund skal tage. Helt konkret handler det om hvor langt vi er villige til at gå for øget vækst på bekostning af mennesker, klima og miljø.

EU’s mål er ikke bare forhandle en sådan frihandelsaftale på plads med Canada, men forbereder også lignende aftaler med en lang række andre lande. På den måde er CETA en slags generalprøve for et større projekt, som handelsaftalen med USA, TTIP, er hjørnestenen i. Går CETA uden videre igennem EU’s nationale parlamenter i den kommende tid, er vejen banet for flere af samme slags.


Derfor siger blandt andre FOA, Greenpace og Forbrugerrådet TÆNK nej tak til CETA-aftalen. De er dermed på linje med størstedelen af den europæiske fagbevægelse, miljøbevægelserne og forbrugerorganisationerne samt millioner af borgere i EU, der siger nej til CETA.

KOM MED TIL DEMONSTRATION DEN 23. MARTS: https://www.facebook.com/events/313916535672578/

Hvad er CETA?
- CETA, Comprehensive Economic and Trade Agreement, er en frihandelsaftale mellem EU og Canada. Hovedpointen bag aftalen er at øge markedsadgangen samt at øge handlen mellem de to parter ved helt at fjerne eller sænke handelsbarrierer, harmonisere godkendelsessystemer og øge virksomheders investeringsbeskyttelse.
- CETA er TTIP’s tvilling, en aftale med de samme grundlæggende regler, der skal tillægge hensynet til handel og udenlandske virksomheder større vægt i beslutningsprocesserne i både EU og på nationalt plan
- Aftalen skal ratificeres i 38 nationale og regionale parlamenter i hele EU, herunder i